Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Jura og økonomi

Tvangsarv og testamente – det kan I selv bestemme

Ægtefælle og børn har krav på en del af arven, som et testamente ikke kan fjerne. Resten kan I selv fordele. Her er grænserne for, hvad I kan bestemme.

Opdateret 22. november 2026

Et ægtepar i tresserne sidder ved køkkenbordet og gennemgår et dokument sammen

Tvangsarv er den del af arven, som dine nærmeste har krav på, uanset hvad du skriver i et testamente. Tvangsarvingerne er din ægtefælle og dine livsarvinger, altså børn, børnebørn og så videre. Efter arveloven er en fjerdedel af det, de ville arve uden testamente, tvangsarv. Resten kan du frit råde over.

Så meget kan I råde over

Har du tvangsarvinger, er en fjerdedel af det, du efterlader dig, bundet som tvangsarv, og tre fjerdedele kan fordeles frit i et testamente. Er du gift og har børn, deles tvangsarven med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til børnene. Har du hverken ægtefælle eller livsarvinger, kan du råde over det hele.

Tre ting er værd at vide:

  • En samlever, forældre og søskende er ikke tvangsarvinger.
  • Et barns tvangsarv kan i testamentet begrænses til et beløb. Beløbet reguleres hvert år og bekendtgøres af Justitsministeriet.
  • Tvangsarven beregnes af det, du efterlader dig. Er jeres formue delingsformue, beholder din ægtefælle først sin egen halvdel.

Det kan et testamente bestemme

  • Hvem der skal arve den frie del. I kan fx give hinanden mest muligt eller betænke stedbørn, søskende eller en forening.
  • At arven skal være modtagerens særeje, så den ikke skal deles ved en skilsmisse.
  • At et barns arv båndlægges, når det er bedst for barnet. Tvangsarv kan kun båndlægges, til barnet fylder 25 år.
  • Hvem der skal have bestemte ting, fx sommerhuset eller et smykke, inden for den del, du kan råde over.
  • At et barns tvangsarv skal udbetales kontant, eller at barnet har ret til at overtage bestemte ting til vurderingsbeløbet.

Det kan et testamente ikke

  • Fjerne eller beskære tvangsarven, ud over hvad loven udtrykkeligt tillader.
  • Råde over det, din ægtefælle ejer, eller over mere end din del af jeres delingsformue.
  • Give familiens bolig, indboet i det fælles hjem, din ægtefælles arbejdsredskaber eller den bil, din ægtefælle har brugt, til andre uden din ægtefælles samtykke, når tingene hører til delingsformuen.
  • Tilsidesætte den længstlevendes ret til at udtage personlige ting og ting til mindreårige børn.
  • Flytte en udbetaling fra pension eller livsforsikring. Den følger normalt ordningens regler og den begunstigelse, der er registreret hos selskabet.

Kan man gøre sin ægtefælle arveløs?

Nej, ikke ved testamente. Din ægtefælle er tvangsarving, og en fjerdedel af ægtefællens arvelod kan du ikke råde over. Dertil kommer, at ægtefællen beholder sin egen halvdel af delingsformuen og har ret til at udtage et mindstebeløb af boet, som reguleres hvert år. I praksis kan et testamente altså begrænse ægtefællens arv, men ikke fjerne den.

Arveretten mellem ægtefæller falder derimod bort ved separation og skilsmisse. En ægtefælle kan også selv give afkald på arv over for den anden. Det bruges af og til af ældre par med børn fra tidligere forhold og bør ikke ske uden rådgivning.

Udenlandsk statsborgerskab og ejendom i udlandet

Er en af jer udenlandsk statsborger, bor I i udlandet, eller ejer I bolig i et andet land, er det ikke givet, at danske arveregler gælder for det hele. Hvilket lands regler der bruges, afhænger blandt andet af, hvor den afdøde boede, og af reglerne i det land, hvor ejendommen ligger. Nogle lande har en anden tvangsarv end Danmark, og et dansk testamente bliver ikke nødvendigvis anerkendt på samme måde overalt.

  • Få undersøgt, hvilket lands regler der vil gælde for jer, før I opretter testamente.
  • Overvej, om der skal oprettes testamente i begge lande, og sørg i så fald for, at de ikke ophæver hinanden.
  • Husk, at formueordningen mellem jer også kan være udenlandsk, og at den afgør, hvad der er at arve af.

Hvornår I bør tale med en advokat

Teksten er generel vejledning og ikke rådgivning. Tal med en advokat, når I vil give hinanden mere end lovens fordeling, når der er børn fra tidligere forhold, når arv skal båndlægges eller gøres til særeje, og altid når der er udenlandsk statsborgerskab, bopæl eller ejendom i udlandet. Skifteretten vejleder om behandlingen af et dødsbo, og notaren ved byretten kan svare på praktiske spørgsmål om at få et testamente underskrevet.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.