Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Jura og økonomi

Uskiftet bo: hvad er det, og hvad må man?

I uskiftet bo beholder den længstlevende ægtefælle det fælles bo samlet, og børnene venter med at arve. Her er betingelserne, rammerne for rådigheden og reglen om nyt ægteskab.

Opdateret 22. november 2026

Ældre ægtepar går arm i arm mod et stråtækt hus en efterårsdag

Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager det fælles bo uden at dele med børnene med det samme. Børnenes arv efter den førstafdøde bliver udskudt, til den længstlevende dør, selv vælger at skifte eller vil giftes igen. Det er en ret, ægtefæller har efter arveloven, og den er en af de konkrete forskelle på at være gift og at bo sammen.

Hvornår kan man vælge uskiftet bo?

Det er den længstlevende, der beder skifteretten om at få boet udleveret til uskiftet bo. Efter arveloven skal tre ting være på plads:

  • Der skal være livsarvinger. Er børnene jeres fælles, har den længstlevende ret til uskiftet bo med dem. Har den afdøde børn fra et tidligere forhold, kræver det deres samtykke.
  • Der skal være delingsformue. Det er delingsformuen, der kan overtages. Den afdødes fuldstændige særeje kan ikke indgå i et uskiftet bo.
  • Økonomien skal kunne bære det. Skifteretten udleverer ikke boet, hvis den længstlevende ikke har midler nok til at dække sine forpligtelser.

Inden seks måneder efter dødsfaldet skal den længstlevende sende en formueoversigt til skifteretten. Den viser, hvad der hører til boet, og hvad der er særeje. Skifteretten kan forlænge fristen. Bliver oversigten ikke indleveret, kan skifteretten lade en autoriseret bobestyrer udarbejde den for den længstlevendes regning.

Hvad indgår i boet?

Det uskiftede bo er ikke kun det, I ejede på dødsdagen. Alt, hvad den længstlevende senere tjener og erhverver, går også ind i boet, medmindre det er fuldstændigt særeje. Der gælder særlige regler for pensioner og forsikringer. Får den længstlevende selv en arv eller en gave, kan den holdes uden for boet, hvis der bliver bedt om skifte inden tre måneder efter modtagelsen.

Vær også opmærksom på gælden. Den, der overtager boet, hæfter personligt for den afdødes forpligtelser. Er der tvivl om, hvorvidt boet kan betale sin gæld, så tal med skifteretten, før I vælger.

Hvad må man i uskiftet bo?

Den længstlevende råder over boet som en ejer. Man kan blive boende, sælge huset, købe nyt, rejse og bruge af pengene, uden at børnene skal spørges. Det er hele tanken: hverdagen skal kunne fortsætte.

Man kan også når som helst vælge at skifte, helt eller med et enkelt barn, hvis man hellere vil have delt.

Hvad må man ikke?

Rådigheden har grænser, fordi en del af boet i sidste ende er børnenes arv.

  • Misbrug. Børnene kan kræve skifte, hvis boet bliver væsentligt formindsket ved misbrug. Arveloven nævner uforsvarlige spekulationer, urimeligt forbrug, pensions- og forsikringsordninger i uforholdsmæssigt omfang og gaver, der står i misforhold til boets formue.
  • Store gaver. En gave eller et arveforskud, der står i misforhold til formuen, kan kræves omstødt, hvis modtageren vidste eller burde vide, at giveren sad i uskiftet bo.
  • Testamente over det hele. Den længstlevende kan kun testamentere over den del af boet, der falder i arv efter den længstlevende selv, ikke over den førstafdødes del.

Hvor grænsen for almindeligt forbrug går, er en konkret vurdering. Almindelige gaver til fødselsdage og jul er ikke problemet. Planlægger man derimod at give et af børnene en stor sum eller at flytte formue over i en forsikring, bør man få rådgivning først.

Når den længstlevende vil giftes igen

Her er reglen klar: Den, der sidder i uskiftet bo, skal skifte med den førstafdødes livsarvinger, før et nyt ægteskab kan indgås, medmindre livsarvingerne giver afkald på skiftet. Giver de afkald, mister de samtidig deres arveret til boet. I praksis betyder det oftest, at den førstafdødes børn får deres arv udbetalt, og først derefter kan der holdes bryllup.

Det er værd at tage højde for, hvis en af jer har siddet i uskiftet bo, når I planlægger vielsen. Skiftet tager tid, og boligen eller opsparingen kan blive berørt. At flytte sammen uden at gifte sig udløser ikke samme pligt efter den regel.

Hvornår bør I tale med en advokat eller skifteretten?

Skifteretten vejleder om anmodningen, formueoversigten og selve skiftet. Tal med en advokat, hvis der er særbørn, særeje, virksomhed, gæld af betydning eller planer om nyt ægteskab, eller hvis I vil ordne arven på en anden måde gennem testamente. Teksten her er generel vejledning og kan ikke erstatte rådgivning om jeres egen situation.

Mere fra Magasinet Bryllup

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.