I kan blive gyldigt gift i et trossamfund uden for folkekirken, når tre ting er opfyldt: Trossamfundet er anerkendt, mindst en af jer hører til det, og den, der vier jer, har fået bemyndigelse til at foretage vielser. Er det på plads, har vielsen samme juridiske virkning som en vielse på rådhuset eller i folkekirken. Mangler bemyndigelsen, er ceremonien kun religiøs, og så skal I også vies borgerligt.
Hvilke trossamfund har vielsesmyndighed
Anerkendelsen gives af kirkeministeren, og de anerkendte trossamfund står i det offentlige Trossamfundsregister. Det er blandt andet anerkendelsen, der gør det muligt at vie med offentlig gyldighed. Blandt de anerkendte er både kristne kirker uden for folkekirken og ikke-kristne trossamfund, herunder jødiske og muslimske menigheder.
Anerkendelsen er dog ikke nok i sig selv. Bemyndigelsen til at vie gives til bestemte personer i trossamfundet efter ansøgning. Vielsesforretteren skal blandt andet kunne dansk, gennemføre et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre og skrive under på at ville overholde dansk lovgivning. Spørg derfor ikke kun, om menigheden er anerkendt, men om netop den præst, rabbiner eller imam, I har talt med, har bemyndigelse til at vie.
Papirerne er de samme som for alle andre
I udfylder en ægteskabserklæring hos kommunen, som undersøger, om I opfylder betingelserne. Er en af jer ikke dansk eller nordisk statsborger og uden tidsubegrænset ret til ophold, er det Familieretshuset, der undersøger betingelserne. I får en prøvelsesattest, som gælder i fire måneder, og som I skal vise til den, der vier jer. Der skal være mindst to vidner til stede, og I skal begge være fyldt 18 år.
Kontakt trossamfundet først, og udfyld erklæringen, når datoen ligger fast. Mange trossamfund har deres egen forberedelse med samtaler eller undervisning, som tager længere tid end kommunens sagsbehandling.
Katolsk bryllup i Danmark
I den katolske kirke regnes ægteskabet for et sakramente, og kirken fastholder, at det ikke kan opløses. Det præger forberedelsen: Regn med samtaler med præsten og et forløb, der begynder i god tid før brylluppet, og med at præsten spørger til dåb og til tidligere ægteskaber. Er kun den ene af jer katolik, eller har en af jer været gift før, skal det afklares med præsten, før I planlægger videre, for kirken har sine egne regler om, hvornår den kan vie.
Vielsen kan holdes som en del af en messe eller som en selvstændig gudstjeneste. Hvad der passer til jer, og hvilken musik og hvilke læsninger der kan bruges, aftales med præsten i sognet.
Jødisk bryllup
Et jødisk bryllup er kendt for nogle faste elementer: Parret står under en baldakin, der læses velsignelser, der underskrives en ægteskabskontrakt, og ceremonien slutter traditionelt med, at et glas bliver knust. Ved festen bagefter danses der ofte i ring, og brudeparret kan blive løftet op på stole. Hvordan det udformes, afhænger af menigheden og retningen.
Vil I vies jødisk, så tal tidligt med rabbineren om, hvad menigheden kræver af jer begge, herunder medlemskab og hvad der gælder, hvis kun den ene er jøde. Der er også dage i den jødiske kalender, hvor der ikke holdes bryllup, så datoen bør aftales med menigheden, før I booker lokaler.
Muslimsk vielse
Den muslimske vielse, nikah, er en ægteskabsaftale, der indgås i overværelse af vidner, ofte med en imam som den, der leder handlingen. En brudegave fra gommen til bruden hører traditionelt med til aftalen. Ceremonien kan være ganske kort og kan foregå i en moské, hjemme eller i et festlokale, og skikkene omkring den varierer med familiens baggrund.
Det afgørende er forskellen mellem en nikah med og uden borgerlig gyldighed. Har imamen bemyndigelse til at vie, og foreligger prøvelsesattesten, er I også gift efter dansk ret. Har imamen ikke bemyndigelse, har ceremonien ingen retsvirkning i Danmark, og reglerne for ægtefæller om arv, formue og skifte gælder ikke for jer. Mange par bliver derfor viet på rådhuset og holder nikah ved siden af.
Det skal I spørge trossamfundet om
- Har den, der skal vie os, bemyndigelse til at vie med borgerlig gyldighed?
- Skal vi begge være medlemmer, og hvad gælder, hvis vi har hver sin tro?
- Hvilken forberedelse kræver I, og hvor lang tid tager den?
- Hvem sørger for, at vielsen bliver registreret, og hvem udsteder vielsesattesten?
Er I i tvivl om, hvorvidt en vielse er gyldig, så spørg kommunen eller Familieretshuset. Tal med en advokat, hvis I er viet religiøst uden borgerlig gyldighed og vil sikre hinanden økonomisk. Teksten her er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning.