Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Magasinet Bryllup

Vielse udendørs med præst: det kræver det

I kan blive viet udendørs af en præst i folkekirken, når I har en særlig tilknytning til stedet, og præsten siger ja. Sådan griber I det an.

Opdateret 22. november 2026

Brudepar bliver viet af en præst under et æbletræ i en have med gæster på stole

Ja, I kan blive viet udendørs af en præst i folkekirken. Det kræver to ting: at I har en særlig tilknytning til stedet, og at præsten kan godkende det. I har ikke krav på det, så det første skridt er at spørge præsten, før I planlægger resten af dagen efter det.

De to betingelser

Udgangspunktet er, at en kirkelig vielse foregår i kirken. Reglerne giver dog mulighed for, at vielsen kan foretages et andet egnet sted, hvis I og præsten er enige om det. Folkekirken beskriver betingelserne sådan:

  • Særlig tilknytning til stedet. Det kan være jeres egen have, jeres hjem eller et andet sted, der betyder noget særligt for jer.
  • Præstens godkendelse. Præsten skal kunne sige god for stedet. En kirkelig vielse er en gudstjeneste, og stedet skal kunne rumme den.

Hvad der tæller som særlig tilknytning, er ikke skrevet ned i en liste. Det er præsten, der vurderer det sammen med jer. En smuk udsigt, I aldrig har besøgt før, er sværere at begrunde end stranden, hvor I blev forlovet, eller gården, den ene af jer er vokset op på.

Præsten kan sige nej

Fordi vielsen uden for kirken forudsætter, at præsten er enig, kan præsten også afslå. Nogle præster vier gerne i det fri, andre gør det sjældent eller slet ikke, og nogle har ikke tid til at køre ud på en travl lørdag med flere vielser i kirken. Får I et nej, kan I spørge, om en anden præst i sognet eller pastoratet vil gøre det. Ingen præst er dog forpligtet til at vie jer et andet sted end i kirken.

Det samme som i kirken

En vielse i det fri følger samme ritual som en vielse i kirken, med salmer, bibellæsninger, præstens tale, ja-ordene og velsignelsen. Den er lige så gyldig juridisk. De øvrige krav er også de samme:

  • Mindst én af jer skal være medlem af folkekirken.
  • I skal have en prøvelsesattest fra kommunen og aflevere den til præsten eller kirkekontoret. Attesten gælder i fire måneder.
  • Der skal være mindst to vidner til stede.
  • I skal have en samtale med præsten før vielsen.

Sådan spørger I præsten

Kontakt præsten eller kirkekontoret i det sogn, I bor i eller har tilknytning til, så tidligt som muligt. Fortæl med det samme, at I ønsker vielsen uden for kirken, og vær klar til at svare på:

  • Hvor stedet ligger, og hvorfor det betyder noget for jer.
  • Hvem der ejer stedet, og om I har lov til at bruge det.
  • Dato og tidspunkt, og hvor mange gæster I regner med.
  • Hvad I gør, hvis det regner eller blæser.

Book ikke festlokale, telt og fotograf efter stedet, før præsten har sagt ja til både sted og tidspunkt.

Det praktiske, I selv står for

I kirken er rammerne der i forvejen. Udenfor skal I selv skabe dem, og præsten vil gerne vide, hvordan.

  • En plan for dårligt vejr. Folkekirken nævner selv, at der skal være en nødplan, hvis det regner. Det kan være et telt, en lade eller kirken som reserve. Aftal med præsten, hvem der træffer beslutningen, og hvornår.
  • Lyd. Vind og åbent landskab sluger stemmer. Overvej en lille højttaler til præsten, og tænk over trafik og andre lyde i nærheden.
  • Musik til salmerne. Der er intet orgel. Spørg præsten, om kirkens organist kan komme med et klaver eller et andet instrument, eller om I selv skal finde en musiker.
  • Siddepladser. Ældre gæster kan ikke stå op under en hel vielse.
  • Et bord. Præsten har brug for et sted at lægge bøgerne og gerne et sted, I kan knæle under velsignelsen.
  • Tilladelse. Er stedet en offentlig strand, park eller skov, kan det kræve en aftale med ejeren eller kommunen. Det skal I selv undersøge.

Hvis det ikke kan lade sig gøre

Siger præsten nej, eller kan I ikke pege på en særlig tilknytning, er der andre veje. I kan blive viet i kirken og holde resten af dagen udenfor. I kan også blive viet borgerligt i det fri, hvis kommunen tillader det, og eventuelt få en kirkelig velsignelse bagefter. Spørg præsten, hvad der passer bedst til jer.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.