Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Magasinet Bryllup

Alt, der er værd at vide om brylluppet

Magasinet Bryllup

Vielsesritualet: præstens ord, jeres ja og egne løfter

I folkekirkens vielsesritual spørger præsten jer hver to gange, og I svarer ja. Ordlyden ligger fast, men der er plads til det personlige andre steder.

Opdateret 22. november 2026

Brudepar holder hinanden i hånden foran alteret med præstens hånd oven på deres

I folkekirkens vielsesritual siger I hver ja to gange. Præsten spørger først, om du vil have den, der står ved siden af dig, til ægtefælle, og derefter, om du vil elske og ære vedkommende i medgang og modgang, indtil døden skiller jer ad. Ordlyden er fastlagt i et autoriseret ritual, så I skal ikke selv formulere noget. Det personlige ligger i præstens tale, i salmerne og i det, I aftaler med præsten.

Det spørger præsten om

Den centrale del af vielsen hedder tilspørgslen. I står foran alteret, og præsten henvender sig til jer én ad gangen med jeres fulde navn. I det traditionelle ritual spørges brudgommen først og derefter bruden. Hver af jer får to spørgsmål:

  • Første spørgsmål: om du vil have den, der står hos dig, til din ægtefælle. I ritualet bruges ordene ægtehustru og ægtemand. Du svarer ja.
  • Andet spørgsmål: om du vil elske og ære din ægtefælle og leve med vedkommende både i medgang og modgang, i den lykke, Gud vil give jer, sådan som ægtefolk bør leve sammen, indtil døden skiller jer ad. Du svarer ja.

Det er altså fire ja i alt, to fra hver. Svaret er bare ordet ja. I skal ikke gentage præstens ord eller sige en længere formular, som man kender det fra udenlandske film.

Håndslaget og erklæringen

Når I begge har svaret, siger præsten: »Så giv hinanden hånd derpå«. I rækker hinanden højre hånd, og præsten lægger sin hånd oven på jeres. Derefter erklærer præsten, at I er ægtefolk både for Gud og mennesker, fordi I har lovet hinanden at leve sammen i ægteskab og nu har bekræftet det foran de tilstedeværende.

Det er i dette øjeblik, I er gift, også i lovens forstand. Det første ja er det, der gør ægteskabet juridisk gyldigt: I erklærer, at I vil gifte jer med hinanden. Det andet ja er løftet om, hvordan I vil leve sammen.

Ringene

Ringene er ikke en del af det, der gør jer gift. Ritualet nævner dem som en mulighed lige efter erklæringen, og præsten siger ikke noget fast til dem. Vil I udveksle ringe, så aftal med præsten, hvem der har dem, og hvordan I gør. Mange sætter blot ringen på hinandens finger uden ord.

Bøn og velsignelse

Efter erklæringen knæler I ved alteret. Præsten lægger hænderne på jeres hoveder og beder for jer, og alle beder fadervor. Senere i vielsen lyser præsten velsignelsen over hele menigheden. Her skal I ikke sige noget ud over amen.

Kan I skrive jeres egne løfter?

Spørgsmålene og jeres ja kan I ikke skifte ud. Ritualet er autoriseret og fælles for hele folkekirken, og jeres ja til at ville have hinanden er det, der gør vielsen juridisk gyldig. Regn derfor ikke med, at egne løfter kan træde i stedet for tilspørgslen.

Om I kan sige nogle personlige ord til hinanden som et tillæg, for eksempel ved ringene, afgør præsten, og holdningen er forskellig fra præst til præst. Spørg til vielsessamtalen, og hav en plan klar, hvis svaret er nej:

  • Fortæl præsten det, I gerne ville have sagt. Meget af det kan komme med i talen.
  • Vælg en salme, hvis ord siger det, I vil love hinanden.
  • Gem jeres egne løfter til festen, hvor I kan sige dem i jeres taler, eller til et stille øjeblik for jer selv inden vielsen.

Par af samme køn og kirkelig velsignelse

For par af samme køn findes et tilsvarende ritual, hvor ordet ægtefælle bruges i stedet for ægtemand og ægtehustru. Forløbet er det samme, og I siger også her hver ja to gange.

Er I allerede viet borgerligt og får en kirkelig velsignelse, spørger præsten ikke, om I vil have hinanden, for det har I svaret på på rådhuset. I siger ja til det andet spørgsmål om at elske og ære hinanden. Er I i tvivl om, hvad I kommer til at sige, så bed præsten gennemgå ritualet med jer ord for ord.

Mere fra Magasinet Bryllup

Kvinde i lænestol med bærbar computer og et ark papir i hånden

Jura og økonomi

Ægtefællebidrag: hvad er det, og hvornår betales det?

Ægtefællebidrag er et løbende beløb til den andens underhold efter et brud. Se, hvornår der kan blive tale om bidrag, hvor længe det løber, og hvem der fastsætter det.

Kvinde med flyttekasse i døren til et parcelhus, mand bærer ting ud til bilen

Jura og økonomi

Bolig, gæld og lån ved skilsmisse: hvem får hvad?

Begge ægtefæller kan ønske at overtage boligen, og loven afgør, hvem der har fortrinsret. Gæld følger den, der har stiftet den, men fælles lån binder jer begge over for banken.

Ældre par gennemgår en mappe med dokumenter ved et bord i stuen

Jura og økonomi

Bodeling: sådan deles formuen, og det betyder ægtepagten

Hovedreglen ved skilsmisse er, at hver ægtefælle afleverer halvdelen af sin nettoformue til den anden. Særeje i en ægtepagt holdes udenfor. Her er reglerne i hovedtræk.